|
Sommereksem er en tilbagevendende sæsonmæssig hudbetændelse hos hest. Alle hesteracer kan få sommereksem, men islændere født i Island og eksporteret til kontinentet synes at havde en større risiko end andre hesteracer og islændere født udenfor Island.
Sommereksem skylles en allergisk reaktion overfor insektbid af mitter (culicoides pulicaris), som er en lille bidende flue, og er det man betegner en type 1 allergi.
Sygdommen kan forekomme hele sommeren, men er især et problem i maj og september som er de måneder, hvor der udklækkes flest mitter. Mitter klækkes primært i lave fugtige områder med bevoksning og er derfor ofte et stører problem i fugtige enge end på åbne luftige og tørre græsningsarealer. I skumringen og ved daggry er mitterne mest aktive. I Island findes mitter ikke.
Symptomerne ved sommereksem er rødme og væskefyldte blære, der udvikler sig til væskende eksem med gullige skorper. Der ses desuden en intens kløe, som medfører hårtab og dybe sår, som der kan gå betændelse i.
Hudforandringerne ses især ved manke, på ryg og ved halerod, som er mitternes foretrukne angrebssted.
Behandling af sommereksem er primært at fjerne hesten fra mitterne. Det kan være af fjerne dem fra særlig udsatte græsningsarealer samt at trække dem på stald sidst på eftermiddagen og først lukke dem ud igen op ad formiddagen. Samme procedure kan anvendes forebyggende.
Kan kontakt med mitter ikke undgås anvendes forskellige insektafskrækkende/dræbende midler der kan dryppes på kroppen eller hænges i grimen. Hovedparten af disse er ikke godkendt til heste og anvendes på egen risiko. Fluedækken kan også hindre bid.
For nogle heste kan anvendelse at et skindplejemiddel, der styrker hudens forsvar og hæmmer den allergiske overreaktion, hindre symptomerne på sommereksem.
Ses der først klassiske symptomer på sommereksem, behandles dette med medicinske vaske mod hudbetændelsen og påsmøring af lindrende salver og linimenter, der indeholder stoffer der hæmmer den allergiske reaktion.
Der arbejdes aktivt med at udvikle vacciner og allergibehandlingsprogrammer, der kan omkode hestenes allergiske overreaktion til en normal reaktion. Fra forskeres side forventes det at lykkes i den nærmeste fremtid. Hos mennesker og hunde med allergi anvendes tilsvarende behandlingsprogrammer i dag med god effekt.
|