Chinchilla

Chinchilla er i naturen flokdyr som stammer fra Andesbjergene i Sydamerika. Det er natdyr, der er aktive aften og nat og sover hele dagen. De bliver kønsmodne i 4-5 mdr. alderen, men bør først parres ved 9 mdr. Hunnen er drægtig i ca. 111 dage. Levetiden er ca. 10 år.

Bur

Chinchilla kræver meget plads med et bur på min 80*80*100 cm til 2 chinchillaer. Buret skal stå lyst og tørt med en maksimal rumtemperatur på 27-28 grader.

En sovekasse med et lille indgangshul samt klatre og siddegrene bør være i buret.

En gang daglig tilbydes et kar med sand til sandbadning i ca. ½ time. Sandet bør være meget fint og rent.

Foder

Chinchilla er fordøjelsesmæssig en slags mini drøvtygger (pseudoruminant), hvor blindtarmen fungerer som et gæringskammer. Udover den normale afføring dannes der en blødere afføring som spises igen. Denne blødere afføring er rig på B-vitaminer.

Mave og tarm er ret følsom for foderskift, og der er risiko for diarre og/eller trommesyge hvis ændringer ikke foregår gradvis.

I naturen lever chinchillaer på en meget næringsfattig kost med et stort fiberindhold. Fiberindholdet i kosten er derfor af stor betydning.

Pas på med at lade chinchillaer løbe frit i hjemmet. De kaster sig fornøjet over ethvert tilgængeligt fødeemne uden hensyn til konsekvenserne. I bedste fald giver det kun mavepine, men det kan resultere i døden.

Chinchilla kræver faste spisetider. Hvis fodringen forsinkes kan de fordrive tiden med at æde andres eller egen pels.

Hø/Vand

Chinchilla kræver store mængder hø for at få struktur nok i sit foder, og dermed den bedste fordøjelse. En god type er enghø f.eks. med lucerne og/eller kløver. Det skal være af god kvalitet. For groft hø kan give forstoppelse og for dårlig eller for frisk hø kan give diarre.

Tørfoder 

Det bedste er chinchillapiller, der ofte er stører end andre foderpiller, så de kan fastholdes i poterne.  Kan disse ikke skaffes kan marsvine- eller kaninpiller bruges bare de indeholder 15-20 % fibre. 1-2 spsk. daglig er nok.

 Fodertilskud 

Med langsom fodertilvænning kan der som tilskud gives max. 1 tsk. pr. dag af følgende foderemner. Korn, tørrede æbler, rosiner, hasselnødder og solsikkekerner. Der kan også gives 1 spaghetti stang om dagen.

Giv aldrig 

Tørret kokosnød eller stenfrugter med sten i. Kokos svulmer op og frugtstenene er giftige.

Gnavemateriale

Afskårne æble og pæregrene er gode til at give et naturlig slid på tænderne, og er desuden god beskæftigelses terapi.

Aktivering

Daglig motion udenfor buret.  Vær forsigtig med ledninger.

Marsvin

Fakta om marsvin

Marsvin stammer fra Sydamerika og er et flokdyr der lever i huler.

Hunner er kønsmodne i 5-6 ugers alderen, mens hanner først er kønsmodne ved 9-10 ugers alderen. Marsvin er drægtig i ca. 68 dage og 1. fødsel skal ske inden hunnen er 1 år gammel, ellers lukker fødselsvejen. Ungerne kan klare sig selv ved 4 ugers alderen når de vejer ca. 300 g.

Gennemsnitlig levealder er 5 år.

Bur

Marsvin kan bo i købte bure med fast bund og gittertop eller lukkede kasser med trådnet i den ene side.

Et marsvin kræver et bur med mindstemål på 80x50x40 cm. Mens to marsvin kræver et bur med mindstemål på 100x50x40 cm.

Burene må selvfølgelig gerne være stører.

Fodring

Marsvin er fordøjelsesmæssig en slags mini drøvtygger (pseudoruminant), hvor blindtarmen fungerer som et gæringskammer. Udover den normale afføring dannes der en blødere afføring som spises igen. Denne blødere afføring er rig på B-vitaminer og livsvigtig for marsvinet.

Mave og tarm er ret følsom for foderskift og der er risiko for diarre og/eller trommesyge hvis ændringer ikke foregår gradvist. Marsvin er desuden ret konservative i deres fødevalg og vil ofte i starten nægte at spise nye foderemner.

Ligesom mennesker er marsvin et af de få pattedyr, der ikke selv kan danne c-vitamin. Det er derfor utrolig vigtigt, at der i foderet er nok af dette vitamin.

Hø/Vand

Marsvin kræver store mængder hø, for at havde den bedste fordøjelse. Fri adgang til hø er derfor vigtig sammen med vand.

Tørfoder 

Foder i pilleform er det bedste frem for foderblandinger med korn, frø og piller, da marsvin ofte æder de mest fedtholdige først (jordnødder og solsikkekerner). Specialfoder til marsvin med tilsat c-vitamin er at foretrække.

Grønt

Da marsvin er planteædere og grøntfoder indeholder det vigtige c-vitamin, bør der daglig tilbydes forskellige typer grønsager. Langsom tilvænning er vigtig. Der kan om sommeren tilbydes græs, mælkebøtteblade, vejbred, hønsetarm, skvalderkål og kløver. Af andre muligheder er der gulerødder, kål (alle former), æbler, rødbeder, foderroer, salat, melon, persille, rød og grøn peber, blomkålsblade. broccoli m.m. Kartofler bør ikke gives rå, og marsvin vil ikke spise dem kogt. De spiser helst ikke løg, porrer og lignende.

C-vitamin

Som tidligere nævnt er marsvin afhængige af at få tilført c-vitamin. Behovet for udvoksede marsvin er ca. 10 mg c-vitamin/dag og øges 2-3 gange for drægtige og diegivende. Unger i vækst behøver 5-15 mg/dag. Den nemmeste måde er at fodre med c-vitaminholdige tørfoder/blandinger med et tilskud af grøntsager som indeholder meget c-vitamin. Det er vigtigt at tørfoderet indkøbes i små mængder, da c-vitamin hurtig nedbrydes efter åbning af pakningen Alternativt kan C-vitamin tilsættes i vandet dagligt (henfalder meget hurtigt), eller drysses i foderet som c-vitamin pulver.

Gnavemateriale

Afskårne æble og pæregrene er gode til at tænder slibes naturligt og som beskæftigelses terapi.

Aktivering

Daglig kontakt er vigtig for marsvin, især hvis de er alene.  Motion udenfor buret om vinteren og daglige løbeture i en løbegård om sommeren vil være en god aktivering der også hindre at marsvinet bliver overvægtigt.

En løbegård bygges om en træramme med voliernet. Der skal være et tag af net som beskyttelse mod rovdyr samt adgang til skygge og skjul.

Kanin  

Fakta om kaniner

Kaniner er i familie med haren og lever i naturen i kolonier med gange og bolig under jorden. Teknisk set er kaninen ikke en gnaver, idet den har 4 fortænder i overmunden og to fortænder  i undermunden. Gnavere har to fortænder i overmunden og 2 fortænder i undermund. De bliver kønsmodne ved 12 ugers alderen, men bør først pares når de er 5-7 måneder. Hunnen er drægtig i 30 dage og fødes nøgne blinde unger, der kan klare sig allerede ved 8 ugers alderen.

Gennemsnitlig levealder for kaniner er 7-10 år

Kaninpest - klik her

Bur

Kaniner kan holdes både ude og indendørs. De kan sagtens tåle kulde, men er meget følsomme for træk, høj varme og fugt. Temperaturen over 25 grader kan give hedeslag og derfor må buret aldrig placeres i direkte sol.

Buret bør i størrelse være min 100 *50*50 cm til en kanin op til 2 kg. Den skal kunne lige udstrakt og sidde oprejst. Udendørs vil et bur bygget med skrå tag, 3 faste sider og en side med delvis trådnet være en god ide. I buret bør være en hule som hvilested og skjul. Byg evt. en løbegård uden om buret med netbund, så kaninerne ikke graver sig ud. Kaniner er renlige og kan lære at bruge en kattebakke.

Foder

Kaniner skal kunne indtage føde uafbrudt dag og nat og kræver hø for at få den bedste fordøjelse.

Kaniner er fordøjelsesmæssig en slags mini drøvtygger (pseudoruminant), hvor blindtarmen fungerer som et gæringskammer. Udover den normale afføring dannes der en blødere afføring som spises igen.

Mave og tarm er ret følsom for foderskift, og der er risiko for diarre og/eller trommesyge hvis ændringer ikke foregår gradvis.

Hø/Vand

Kaniner kræver store mængder hø, for at havde den bedste fordøjelse. Fri adgang til hø er derfor vigtig sammen med vand. Hvis man bruger græs fra haven til at lave hø, skal det lagre mindst 6 uger inden kaniner får det.

Grønt

Bør ikke bestå af en enkelt plante, men bør sammensættes så afvekslende som muligt. Om sommeren er en blanding af græsser og urter godt. f.eks. mælkebøtte, vejbred, fuglegræs og vild kørvel rød- hvidkløver og lucerne er også godt, men kun i mindre mængde, da de ellers kan give diarré. Fuglegræs kan godt tåle frost, og kan derfor bruges langt hen i vinteren. Sommer og vinter kan man give forskellige slagt salater (blad-, jule- og icebergsalat), men igen kun i mindre mængder. Der kan også gives urter og frugt som f.eks. hoveder, stilke og blade af blomkål, rosenkål og grønkål, gulerødder og gulerodsstop, rødbeder, rå kartofler, halvmodne majs og majsblade samt æbler. Hvid- rød- og savojkål samt foderroer bør kun gives i små mængder, da de kan give luft i maven. Det vigtige er, at foderændring bør forgå gradvis for at der ikke skal komme fordøjelsesforstyrrelser.

 Tørfoder

Rene grøntpiller kan erstatte lidt grøntfoder om vinteren, men man bør forsøge at skaffe mest muligt friskt Kraftfoder er meget energirigt og bør kun gives i begrænset mængde. Højst 10 g pr. kilo legemsvægt pr. dag. Færdigkøbt kraftfoder kan erstattes af grovvalset havregryn. Fuldfoder er ofte en blanding af kraftfoder og grøntpiller og kan bruges som erstatning for begge. Jo mere tørfoder der gives, jo mere vand behøver kaninen.

Gnavemateriale

Grene og blade skal gives året rundt. På denne måde får kaninerne værdifulde proteiner, vitaminer, mineraler og sporstoffer. Samtidig slides tænderne, som hos kaniner vokser hele livet. De bedste grene er fra lind, bøg, birk ask og frugttræer (uden umodne frugter på).

Aktivering

Kaniner er aktive dyr, der i fangenskab bør aktiveres. Man kan servere foder forskellige steder, så den skal søge efter det. Motion udenfor buret evt. med små agilitybaner eller kaninhop vil mange kaniner synes godt om. Under Danmarks Kaninavlerforening findes oplysninger om konkurrencer og træningsbaner.

Vær forsigtig med el-ledninger i stuen de virker meget tiltrækkende på kaniner.