En veterinærsygeplejerske fortæller

Læs om hvordan det er at være veterinær sygeplejerske.

Af veterinærsygeplejerske elev Trine Bager Rasmussen Odder Dyreklinik

Jeg vil fortælle om min dag på kursus i Odense Zoo. "Ser I løver på klinikken" lød overskriften på dagens program - meget spændende Det var et kursus i katteadfærd, så hvordan løverne kommer ind i billedet kommer jeg til lidt senere. Vi startede kl 9 hvor vi kom og fik lidt morgenmad. Herefter blev vi introduceret for dagens program. Første emne var geriatriske patienter, altså ældre patienter. Katte bliver anset for at være seniorkatte når de er omkring 7 år, det er ca. svarende til 50 år i menneskealder. Ældning hos katte er ligesom hos os mennesker forskellig fra individ til individ. Ældning er ikke en sygdom, men der kan forekomme nogle aldersrelaterede sygdomme med alderen såsom nyresygdomme, overvægt og ledproblemer. Her kom vi især ind på hvilke adfærdsændringer de forskellige sygdomme kan medføre, og hvilket foder som ville passe til de enkelte sygdomme for at tilgodese kattens helbred og livskvalitet mest muligt. Korrekt ernæring er nemlig en af de mest effektive måder at influere sygdommenes udvikling på, og bør påbegyndes hurtigst muligt efter diagnosen er stillet og andre årsager er udelukket. En ting som jeg synes var meget opsigtsvækkende, var hvor stort et antal katte der egentlig lider af gigt! Undersøgelser viser faktisk at 1 ud af 5 katte i voksenalderen lider af gigt og at helt op mod 2 ud af 3 katte over 12 år har gigt. Problemet med katte er at de ofte ikke viser kliniske tegn som f.eks. halthed, ligesom hunde gør. Det man skal holde øje med hos katte er livsstilsændringer såsom; nedsat evne til at springe, nedsat aktivitet, har svært ved at soignere sig, svært ved at anvende kattebakken, ændret kropsstilling ved urinering/defækation og mange andre ting. Et foder som vil være optimalt for katten i denne situation er J/D. Det er næsten lige blevet lanceret til katte, men vi har kendt til produktet til hund i længere tid, hvor det har vist rigtig gode og synlige resultater efter bare 21 dage. Til kat skal der minimum gå 28 dage før man vil kunne se bedring, og mest optimalt er at give det i hvert fald i 3 måneder. Det eneste problem med kattene er de som før sagt sjældent viser nogle kliniske tegn på at have ledproblemer, så man vil sjældent synligt kunne se de har fået det bedre, men foredragsholder Lotte Davies fra Kruuse, fastslog at langt de fleste katte får bedre bevægelse og øget livskvalitet ved brugen af J/D hvis de har ledproblemer.

Næste ting på programmet var at møde Zoo´s store katte, nemlig løverne. Vi skulle se dem blive

fodret, så vi startede med at gå ned og se hvor deres føde blev klargjort. Menuen står ofte på hest som ofte er aflivet på selve fodringsdagen så den er frisk (løver bliver oftest kun fodret en gang om ugen), men hesten de skulle have i dag var blevet aflivet i sidste uge så den var skåret i stykker og havde været frosset ned (ellers plejer de at få den i et stort stykke). Herefter gik vi ned til løverne som var lukket ind i stalden mens fodret blev lagt ud og resterne fra sidste uges fodring blev fjernet. Odense Zoo har 1 han, 5 hunløver og i øjeblikket 3 unger. Hannen, Bongo, gik i et bur og en indhegning for sig selv, da han ikke altid kommer så godt ud af det med hunnerne. Det er faktisk så galt at Zoo er på udkig efter en ny han, og så bliver Bongo højst sandsynlig aflivet, da andre zoologiske haver ikke er interesseret i aggressive hanner. Efter en tur i stalden gik vi ud, så vi kunne se når løver blev lukket ud til foderet i deres anlæg. Da de blev lukket ud løb de hver især hen til et stykke kød, dyrepasseren forklarede at fodringen i dag ikke var så spændende for hverken løverne eller publikum som den kunne have været, hvis de kun havde fået serveret et stort stykke. Så havde det været mere naturligt, som hvis de havde nedlagt et bytte, her ville føreren i flokken gået til byttet først mens de andre havde kredset rundt om og prøvet at få ved i byttet og de ville herved have slæbt det rundt i anlægget. Herefter gik vi selv til frokost.

Efter pausen startede vi op med katteadfærd. Her var foredragsholder Karina Dillon, hun er fagveterinærsygeplejeske i adfærd hos hund og kat dog med speciale i kat. Vi begyndte med adfærdsændringer hos den gamle kat, hvor medicinske årsager som nyre/lever problemer, diabetes, smerter i led eller mundhule kan være skyld i adfærdsændringerne. Katte viser meget sjældent tegn på smerte, men adfærdsændringer kan være tegn på smerte, så som urenlighed, socialadfærd, øget irritabilitet og har svært ved at tolerere håndtering. Da katte er meget afhængige af deres sanser så kan tab af syn eller hørelse ligeledes føre til adfærdsændringer. Og så kan katte også blive senile. Katte er territoriale dyr som sjældent forlader deres vante omgivelser, så det kan være svært at flytte sin kat med sig hvis man flytter, for hvis man ikke flytter så langt væk fra sin tidligere bolig så vil katten ofte søge tilbage. Katte kommunikerer meget via dufte og kropssprog. Som de fleste også ved så markerer de også deres territorium med dufte. Katte bruger tit urinmarkering, oftest udendørs, men har også duftkirtler på hovedet, flanken, halen og mellem trædepuderne. Indendørs markering kan være bekræftelse af territorium, eller at de forbinder stedet med fare og utryghed. Og hvis de først har kradset i sofaen så er det svært at få dem til at stoppe igen, da deres duftmarkering så sidder der. Katte kommunikere meget med deres kropssprog, det kan mange gange være svært for os mennesker at tyde da de hurtigt skifter, men det man især skal holde øje med er deres ører, pupiller, knurhår, hale og kropsholdning. Kan man læse disse tegn så kan man hurtigt se om katten er rolig og tryg, eller om den er bange, stresset, aggressiv osv. Katten er jo fra naturens side meget aktiv, så det er vigtig at stimulere katten. Hvis katten er meget ude er dette ikke så nødvendigt, da den ofte selv klarer det. Har man derimod en indekat så kan det være meget vigtigt, da den enten kan blive hyperaktiv eller inaktiv som kan være med til at den bliver overvægtig. Nogle vigtige ting som letter aktiveringen af katten er hvis den er motiveret og har lyst til mad. Legetøj er en god hjælp til det, kan du få den til at lege eller løbe efter noget i en snor så den bliver fysisk aktiveret er det godt. En anden vigtig ting er at den bliver psykisk træt, altså at den bliver nødt til at bruge hovedet for at løse en given opgave f.eks. ved at få serveret sin mad i en bold, kun med et lille hul til at få det ud af. Her skal katten finde ud af at trille med bolden for at få maden/godbidderne ud af den, det er både fysisk og psykisk aktivering. Karina Dillon viste nogle klip hun havde lavet med hendes egne katte hvor så simpel en ting, som en æske med huller og mad indeni kunne tage lang tid for katten at løse. Hun er endda, som led i aktivering, lært dem at sitte, give pote og dække for at det udløste godbidder. Det er kun fantasien der sætter grænser for hvad man kan bruge til aktivering.

Ved håndtering af katten er det vigtigt at tale stille og roligt til den og undgå hurtige og pludselige bevægelser. Undgå at stirre på katten, da den opfatter det som en trussel. Stryg katten over feromoncentrene, over næsen og foran ørerne, for at berolige den mest muligt.

Det var så slut på den dag. Jeg synes det har været en utrolig lærerig dag og synes jeg fik en masse ting med derfra, som er relevante at bruge i dagligdagen.