Reproduktion af hund

Tæver (hunhunde) kommer i løbetid første gang i alderen mellem 6-15 mdr. og har herefter mellem 1 og 3 løbetider pr. år. Cyklus kan opdeles i 4 perioder.

  • Proøstrus på gennemsnitlig 9 dage (svinger mellem 2-23 dage).
  • Østrus på gennemsnitlig 9 dage (svinger mellem 2-23 dage).
  • Metøstrus på gennemsnitlig 2 mdr.
  • Anøstrus på gennemsnitlig 4-5 mdr.

Proøstrus er perioden hvor tæven bløder fra skeden. Under indflydelse af hormonet FSH som dannes i hjernen stimuleres ægfolliklerne i æggestokkene til modning. Ægfolliklerne producerer hormonet østrogen. Proøstrus afsluttes med en top af hormonet LH der også dannes i hjernen. LH toppen er starten på østrus perioden og stimulerer ægløsning.

Østrus er perioden hvor tæven accepterer parring af hanhunde. Begge hormonerne LH og Østrogen falder ned på et meget lavt niveau ved østrus start, mens hormonet progesteron lige inden LH toppen langsomt begynder at stige. Ægløsningen sker i østrus perioden ( 24-72 timer efter LH toppen). Ægcellerne er ved frigivelse ikke klar til befrugtning, men kræver 2-5 dages modning. Det modne æg kan herefter overleve op til 5 dage i livmoderen. Befrugtning kan ske 4-7 dage efter LH toppen, men da sædceller har en vis overlevelsestid i livmoderen, kan den fertile periode, dvs. den periode hvor en parring kan resulterer i drægtighed, udvides med flere dage på begge sider afhængig af sædkvaliteten.

Metøstrus er perioden fra østrus til hvalpenes fødsel. Hormonel adskiller en drægtige og ikke drægtig tæve sig ikke meget i denne periode. Progesteron koncentrationen er høj og falder langsom gennem den sidste måned.

Diøstrus er den hormonelle hvilefase, hvor hormonkoncentrationen er lav for alle kønshormoner.

Skedeskrab

Igennem proøstrus påvirker østrogenkoncentrationen skedens slimhinde. Slimhinden fortykkes og antallet af cellelag øges meget. Overfladecellerne ændrer karakter til flade, uregelmæssige kerneløse celler hvis andel øges jo nærmere østrusperioden kommer. Der ses ikke andre celler i denne periode. Efter østrus perioden ændres cellebilledet igen. Overfladecellerne afstødes og cellebilledet viser derfor små celler og tilstedeværrelse af hvide blodlegemer og bakterier. Skedeskrab giver et meget groft billede af, hvor tæven befinder sig i sin løbtid.

Optimal parring ud fra progesteron måling

Fastsættelse af det optimale parringstidspunkt kan være vanskeligt. Den meget store variation i længden af proøstrus og usikkerheden om starttidspunkt, gør det meget usikkert at anvende et fast antal dage fra proøstrus start til parring. Accept af parring som et symptom på LH top har været foreslået, men nogle tæver accepterer parring både længe før og efter denne periode. Vaginalskrab kan give en grov vurdering af hvornår den fertile periode starter, men er alene for usikker en metode. Fastsættelse af parringstidspunkt ud fra LH toppen er meget præcis, men LH toppen er kun til stede en enkelt dag og der findes til dato ingen sikker metode til at måle den. Den mest sikker anvendelige metode til bestemmelse af ægløsningstidspunktet hos tæver er derfor en måling af progesteronniveauet i blodet. Progesteron har normalt en jævn stigning, som hos nogle hunhunde er hurtigere end andre. Gentagne progesteronmålinger kan derfor være nødvendigt for at følge den enkelte hunhund.

I mange klinikker anvendes et hurtigt testkit (ELISA-TEST) der måler hormonet ved et farveskift i forskellige hormonkoncentrations intervaller. Indenfor intervallet kan en evt. stigning ikke følges.

En mere præcis metode er anvendelse af laboratoriemaskinen AIA der nøjagtig bestemmer progesteron niveauet i blodet. AIA har indtil nu kun været til rådighed hos laboratorier med tidligst svar dagen efter, men Odder Dyreklinik tilbyder måling med denne maskine. Svar på blodprøven kan fås efter 1½-2 timer.

Ved LH toppen der er vores indikator for ægløsning er progesteronniveauet i blodet omkring 2 ng/ml (6.5 nmol/L) og ægløsning sker 1-2 dage senere ved 5-7 ng/ml (15-25 nnol/L). Optimal parringstidspunkt er 2-5 dage efter ægløsning ved progesteron niveau mellem 10 og 25 ng/L (30 og 80 nnol/L) tidligere benævnt den fertile periode.

Behovet for kendskab til optimal parringstidspunkt kan være nyttigt i forbindelse med f.eks.

  • Parring af uvillige tæver
  • Lang rejse for parring af tæven
  • Ældre tævers sidste kuld
  • Ønsket om størst muligt kuld
  • Inseminering frisk/køle/frysesæd
  • Urutineret hanhund

Manglende drægtighed hos tæver

Årsager til manglende drægtighed hos tæver kan være mange. Det kan være fysiologiske mangler, hormonel ubalance med atypiske løbetider som f.eks. stille løbetid, manglende ægløsning, forlænget proøstrus eller østrus. Der kan være infektioner eller anden sygdom der forhindre en normal drægtigtig for bare at nævne nogle muligheder. Et undersøgelsesforløb for sterilitet består derfor af en god forhistorie om løbetider varighed og forløb, tidligere drægtigheder og parringer, anvendt hanhund og dennes parringshistorie. En grundig gynækologisk undersøgelse og evt. hormon undersøgelse, celleprøver, bakteriologisk dyrkning, scanning eller røntgen.

Hanhunden kan undersøges for sædkvalitet og klinisk undersøgelse af ydre kønsorganer. Prostata kan skannes med ultralyd.