Bedøvelse af dyr

Ved operationer eller større undersøgelser, der kræver bedøvelse, bliver du ofte bedt om at møde med dyret mellem 7-9 om morgenen. Dyret skal være fastet fra aftenen før. Dette er for at undgå opkastninger og evt. fejlsynkning under bedøvelsen.
Når operationen er overstået vågner dit dyr op i rolige omgivelser under overvågning af dyrlæge eller veterinærsygeplejerske.
Dyret er som regel klar til at gå hjem efter kl. 14.00.

Alle indgreb der er forbundet med smerte og ubehag/angst for dyret kræver bedøvelse. Undersøgelser, hvor det er påkrævet at dyret skal ligge helt stille, f.eks. røntgenoptagelser, kræver ofte bedøvelse.

Dyret monitoreres under bedøvelsen for iltmætning, EKG, blodtryk og puls. Dette øger sikkerheden betydeligt for det bedøvede dyr og gør at operationen kan foregå under de bedst mulige forhold.

Vi anbefaler, at man inden dyret skal bedøves, får taget en blodprøve, en såkaldt præanæstetisk blodprofil. Her måles forskellige klinisk kemiske parametre, der alle sikrer en tryggere bedøvelse.
Blodprøven udtages og analyseres her på stedet og kan altså gøres samme dag. som dit dyr skal opereres/bedøves.