Tidligere mente man ikke, at katte kunne udvikle slidgigt på grund af deres lille størrelse og vægt. Da symptomerne på slidgigt samtidig er meget vanskelige at erkende for katteejere, anvendes diagnosen ikke særlig ofte i klinikken.

Forskellige undersøgelser af røntgenbilleder af gamle katte har dog vist, at mellem 20 % og 68 % af disse undersøgte katte har gigtforandringer i et eller flere led. Om alle disse forandringer giver kliniske smerter er dog mere uvist.

Symptomer hos katte med slidgigt er ikke som hos hund tydelig halthed. Oftere ses livsstilsændringer i bevægelses- og søvnmønstre. Der kan være mindre aktivitet, mere søvn og hvile. Vanskeligheder med at hoppe op og ned fra højder, stive bevægelser, mindre pelspleje, begyndende urenlighed fordi katten ikke når kattebakken. Vanskeligheder med at bruge kattelemmen eller gå på trapper kan også forekomme.

Diagnosen slidgigt er ofte vanskelig at stille i klinikken. Dette skyldes, at katte ofte er meget svære at lave en grundig ortopædisk undersøgelse på. Oftere vil oplysninger om livsstilsændringer som beskrevet tidligere være bedre eller lige så gode for at få mistanke om gigt. En præcis diagnose kan dog kun stilles ved en røntgenundersøgelse.

Behandling af gigtplagede katte vil være meget lig behandling af gigtplagede hunde. Belastning af led bør reduceres så meget som muligt. Dette kan gøres med flere forskellige tiltag. Overvægtige katte bør tabe sig. Der kan etableres ramper til ligge- og udsigtspladser så høje hop reduceres. Sider på kattebakken kan sænkes. Pelspleje kan bedres ved hyppig børstning.

Ofte vil smertebehandling være nødvendigt. Der anvendes almindeligvis gigtmedicin tilhørende gruppen NSAID.
Mange katte vil også kunne have glæde af kosttilskud som glucosamin og chondroitin eller fodring med foder indeholdende specifike n-3 fede syrer. Fælles for disse er, at de reducerer smerter ved at hæmme "gigtbetændelsen" i ledene. Samtidig menes glucosamin og chondroitin at øge genopbygningen af skadet brusk i leddene, mens n-3 fede syrer menes at hæmme nedbrydningen af brusk i ledene.
For nogle vil kosttilskud være nok mens andre har behov for en kombination med gigtmedicin.