Har din kat en nyresygdom?

Nyresygdomme hos kat er et hyppigt problem og ses hos mange ældre katte. Behandlingen er begrænset til foderændring og væsketerapi. Dialyse, som foretages hos mennesker med nyresygdom er ikke en mulighed hos kat.

Katte med nyresygdom har problemer med at rense blodet ordentligt og dette kan medføre utilpashed og opkastninger hos syge dyr. Milde tilfælde giver få eller ingen kliniske symptomer.

Ubehandlet nyresygdom kan føre til nyresvigt og i sidste ende død.

Den typiske nyrepatient er en ældre kat der taber sig, drikker mere vand og har mistet appetiten.