For øjeblikket møder vi mange tilfælde af kennelhoste i klinikken og mange klienter ringer for råd og vejledning herom.

Kennelhoste er en forkølelseslignende luftvejsinfektion hos hunde. Sygdommen ses oftest efter ophold i kennel, deltagelse i udstillinger eller lignende arrangementer med samling af mange hunde. Heraf stammer navnet kennelhoste.
Sygdommen skylles smitte med virus, men bakterier og mykoplasmer har også stor indflydelse som komplicerende faktorer. Smittevejen er oftest direkte kontakt mellem hunde, men indirekte smitte med spyt og luftvejssekret er dog muligt kort inden virus dør udenfor hunden.

Symptomer
Symptomer på sygdom ses 5-10 dage efter smitte. Hundene har en tør og kraftig hoste som ofte kan medføre opkastninger. Der kan være feber og manglende ædelyst og i enkelte tilfælde kan kennelhoste udvikle sig til lungebetændelse pga. komplicerende bakterieinfektioner.

Diagnose
De kliniske symptomer og historien om kontakt med andre hunde, vil ofte kunne stille diagnosen kennelhoste. Tegn på komplikationer bør desuden undersøges nøje. Smitte med rundorm, hjerteorm og lungeorm kan i de tidligere stadier ligne kennelhoste og en undersøgelse herfor vil ofte være nødvendig, hvis hosten ikke retter sig eller kompliceres af lungebetændelse.

Behandling
Behandling af kennelhoste er i ukomplicerede tilfælde ren symptomatisk behandling med hostestillende midler. Hosten er ofte selvforstærkende og bør derfor kontrolleres.
Komplicerede tilfælde med lungebetændelse kræver antibiotikabehandling.
Under sygdom og de efterfølgende uger er det vigtig at holde hunden i ro. Ved ro reduceres luftvejsirritationen, hosten og sygdomsperioden.

Forebyggelse
Kennelhoste forebygges optimalt med regelmæssige årlige vaccinationer mod virus. Man kan yderligere beskytte sin hund med en speciel næsevaccine der også indeholder en bakteriel komponet.
En vaccination giver dog ikke fuld beskyttelse mod sygdom, men vaccinerede hunde får ofte et meget kortere og mildere forløb.
Herudover er det vigtig at undgå kontakt med syge hunde især nysmittede, da den største risiko er tidligt i sygdomsforløbet.