Fransk hjerteorm er en orm, der tidligere næsten udelukkende blev fundet i København. Ved obduktioner af vilde dyr fra hele Danmark i 2003, blev der fundet Fransk hjerteorm hos en Grævling i Jylland, og man antager derfor, at sygdommen efterhånden har bredt sig over hele landet. Spredningen skyldes formentlig den øgede trafik mellem Jylland og øerne via broerne.

Hjerteorm kan smitte ræv, grævling og hund. Disse betegnes også som parasittens hovedværter.

Den franske hjerteorm er som voksen en 14-25 mm stor orm. Den sidder i hjertets højre hjertehalvdel og i de store blodkar ud i lungerne (heraf navnet).
Ormene i hjerte og lungekar kan resultere i lungebetændelse og i mere alvorlige tilfælde blodpropper i bl.a. hjerte og lunger

Symptomerne på hjerteorm vil oftest være de samme, som ses ved en lungebetændelse.

Disse kan være:

  • Hurtig vejrtrækning
  • Hoste evt. med opkast
  • Nedsat appetit og vægttab
  • Nedsat udholdenhed.

Smitte med lungeorm sker ved en kompliceret mekanisme. Hjerteorm lægger deres æg i blodet hos hovedværten. Disse æg vil sætte sig i de små kar i lungerne og klækkes til små larver der hostes op og udskilles sammen med afføringen. Afføring spises af snegle, som hermed optager de små larver. I sneglen udvikles larverne i løbet af 17 dage. Smittede snegle spises af hovedvært og larverne vandrer fra tarmen via lever og blod til hjerte og lunger. Larverne udvikler sig til voksne kønsmodne orm hos hoedværten i løbet af 36 dage og smittecycklus kan starte igen.

Diagnosen hjerteorm stilles ved en ormeundersøgelse af hundens afføring (opsamlet fra tre forskellige dage) eller ved en blodprøve. Efter en 24 timers lang bundfældning kan man fra smittede dyr finde ormelarver under mikroskopet.

Behandling sker med et ormemiddel der dræber hjerteormene. Behandlingen gentages med varierende mellemrum afhængig af valgt ormemiddel og afsluttes først ved en negativ ormeundersøgelse.

Hvis forandringer i lunger og hjerte ikke er store, vil hunden efter behandling være helt rask.

Risikoen for smitte med hjerteorm, er som tidligere nævnt meget afhængig af geografi.
Hundens alder har dog også betydning, da man oftest ser tilfælde af hjerteorm hos yngre hunde. Denne aldersvariation kan skylles, at yngre hunde oftere vil lege med og æde snegle.