Fra vildkat til tamkat

Rundt om i danske hjem lever vi i bedste fordragelighed med katte, som man godt engang imellem kan blive i tvivl om er helt tæmmet. Især, når den stolt præsenterer dagens bytte af mus eller småfugle på trappestenen eller glimrer med sit fravær i flere dage for at komme træt, sulten og forrevet hjem i den trygge hule som det sødeste lille "lam".
Det anslås, at der i Danmark findes ca. 700 000 tamkatte og 500 000 herreløse katte.

Oprindelig stammer racekatte og huskatte fra den nordafrikanske vildkat. Denne sammenhæng er verificeret genetisk. I modsætning til den nordafrikanske vildkat har den europæiske vildkat ikke været mulig at tæmme og genetisk er den også meget forskellig fra vores tamkatte.

Den nordafrikanske vildkat blev tæmmet (domesticeret) af egen fri vilje omkring 10 000 f.kr i Ægypten.
På dette tidspunkt begyndte ægypterne at dyrke korn og have kornlagre. I disse lagre kom der selvfølgelig mange mus. Kornlagrene blev vildkattenes spisekammer og derved kom de nærmere menneskene. Ægypterne anså katten som en klar fordel og tilbad den i en lang periode som en gud. Der var strenge love som forbød handel med katte og dødsstraf eller store bøder for at dræbe en kat. Som bøde kunne der for eksempel kræves kornmængder, der kunne dække en kat hængende lodret over jorden.
Udbredelsen fra Ægypten til Europa og Asien skete med købmænd, som bragte katte med sig som rotte- og musefangere og særligheder. Hermed opstod den første udvælgelse af katte. En udvælgelse som måske er grundstammen til de ældste kendte katteracer, der ofte har en geografisk oprindelse. F.eks. kan nævnes Perseren, som stammer fra Tyrkiet, Iran og Irak og Siameseren der stammer fra Thailand.
Ved senere mutationer, som ændrede pelsen fra den oprindelige korte pelstype med korte tynde underhår og tykkere dækhår, opstod de langhårede og semilanghårede katteracer.

Vildkattene levede oprindeligt alene som uafhængige jægere. De var kun sammen med familien til de blev voksne. Med domesticeringen er mange katte dog blevet meget mere sociale. Dette skyldes især den manglende konkurrence om maden og en udvælgelse af de mest sociale katte.
På trods af socialiseringen er både hun- og hankatte dog stadig udprægede territoriale dyr, der kæmper for at beskytte deres territorium. Et territorium er grundlæggende et jagtdistrikt hvis størrelse afhænger af levevilkår og kattens køn. Vildkatte råder over arealer op til 700.000m2, mens gårdhankatte nøjes med ca. 600.000m2.I Byer og tæt liggende bebyggelser er territorier lige så tætte som mennesker. Bykatte har ned til800m2 og indekatte jo kun husets eller lejlighedens størrelse.
Årsagen til tolerancen af små territorierer igen den ubegrænsede adgang til føde og dermed et nedsat behov for jagt. Herudover giver vores opbygning af haver med murer o.l. velafgrænsede enheder, der nemt kan overvåges. Territorier kan endda overlappe hinanden, men dette accepteres mellem kattene, fordi de hermed får opfyldt et grundlæggende behov for et stort jagtområde.
Territorier afpatruljeres gentagne gange dagligt og afmærkes ved gode jagt- spise og sovepladser. Afmærkning sker ved afsætning af udækket afføring, strinten op ad murer, træer o.l. og ved at gnide sig op ad tingene og efterlade kradsemærker. På denne måde afsættes kattens personlige dufte og mærker. Herefter overvåges områderne gerne fra liggepladser højt hævet over jorden. Hankatte er markant de mest dominante territorium afholder pga. de hanlige kønshormoner.
I brunstsæsonen vil hankatte være mere aktive og let komme i slåskamp med andre hankatte.

Vildkatten var en jæger af både lyst og nød, mens tamkatten i dag er jæger af lyst. Der er lavet undersøgelser der viser, at katte fanger flere mus samme sted, hvis de bliver fodret, end hvis de ikke bliver det.
Deres primære bytte er gnavere, men også fugle og fisk kan være byttedyr.
Småfugle er ikke et foretrukket byttedyr, men visse katte er gode til at fange dem.
I Danmark mener man ikke kattens jagt har nævneværdig betydning for faunaen, selvom det er store antal dyr de nedlægger hvert år.

Når katte ikke jager hviler de sig. Hovedparten af tiden sover de, mens resten af tiden går med at soignere sig. Dette holder pelsen ren og udglatter det isolerende lag, afkøler når det er varmt og virker afstressende. Fra pelsen optager de D-vitaminer og smagssignaler fra omgivelserne.

Katte kommunikerer med hinanden ved lyd, lugt, smag, ansigt og kropssprog.
Vi kan som mennesker ikke tyde kattenes sprog, der består af mininum16 forskellige lyde af 3 forskellige typer som er mumlen, høje vokallyde og høje intense lyde.
Ansigt- og kropssprog kan mennesker derimod godt bruge til at aflæse kattes humør. Ørerne er rette når katten er afslappet, hilser eller er på opdagelse og lagt ned når den er bange eller aggressiv. Øjnene er lukkede på afslappede katte og åbne med stor pupil ved angst. Kroppen er krybende ved angst og tilbagetrækninger, mens den rejste krop ses hos den selvsikre dominerende kat.

Relationen mellem mennesker og katte sammenligner mange med en mor-killing relation. Vi giver katten mad, beskyttelse, varme og sikkerhed. Vi kæler med den som morkatten der vasker sin killing. Kattene reagerer modsat stadig som killinger ved fortsat at lege som voksne, slikke og sutte på ting samt ælte med poterne som killinger der stimulerer moderen under diegivning. Men uanset hvor meget killing den er der hjemme, træder den genetiske arv fra vildkatten tydelig frem når hjemmets trygge rammer forlades.