Fakta om kaniner

Kaniner er i familie med haren og lever i naturen i kolonier med gange og bolig under jorden. Teknisk set er kaninen ikke en gnaver, idet den har 4 fortænder i overmunden og to fortænder i undermunden. Gnavere har to fortænder i overmunden og 2 fortænder i undermund. De bliver kønsmodne ved 12 ugers alderen, men bør først pares når de er 5-7 måneder. Hunnen er drægtig i 30 dage og fødes nøgne blinde unger, der kan klare sig allerede ved 8 ugers alderen.

Gennemsnitlig levealder for kaniner er 7-10 år

Bur

Kaniner kan holdes både ude og indendørs. De kan sagtens tåle kulde, men er meget følsomme for træk, høj varme og fugt. Temperaturen over 25 grader kan give hedeslag og derfor må buret aldrig placeres i direkte sol.

Buret bør i størrelse være min 100 *50*50 cm til en kanin op til 2 kg. Den skal kunne lige udstrakt og sidde oprejst. Udendørs vil et bur bygget med skrå tag, 3 faste sider og en side med delvis trådnet være en god ide. I buret bør være en hule som hvilested og skjul. Byg evt. en løbegård uden om buret med netbund, så kaninerne ikke graver sig ud. Kaniner er renlige og kan lære at bruge en kattebakke.

Foder

Kaniner skal kunne indtage føde uafbrudt dag og nat og kræver hø for at få den bedste fordøjelse.

Kaniner er fordøjelsesmæssig en slags mini drøvtygger (pseudoruminant), hvor blindtarmen fungerer som et gæringskammer. Udover den normale afføring dannes der en blødere afføring som spises igen.

Mave og tarm er ret følsom for foderskift, og der er risiko for diarre og/eller trommesyge hvis ændringer ikke foregår gradvis.

Hø/Vand

Kaniner kræver store mængder hø, for at havde den bedste fordøjelse. Fri adgang til hø er derfor vigtig sammen med vand. Hvis man bruger græs fra haven til at lave hø, skal det lagre mindst 6 uger inden kaniner får det.

Grønt

Bør ikke bestå af en enkelt plante, men bør sammensættes så afvekslende som muligt. Om sommeren er en blanding af græsser og urter godt. f.eks. mælkebøtte, vejbred, fuglegræs og vild kørvel rød- hvidkløver og lucerne er også godt, men kun i mindre mængde, da de ellers kan give diarré. Fuglegræs kan godt tåle frost, og kan derfor bruges langt hen i vinteren. Sommer og vinter kan man give forskellige slagt salater (blad-, jule- og icebergsalat), men igen kun i mindre mængder. Der kan også gives urter og frugt som f.eks. hoveder, stilke og blade af blomkål, rosenkål og grønkål, gulerødder og gulerodsstop, rødbeder, rå kartofler, halvmodne majs og majsblade samt æbler. Hvid- rød- og savojkål samt foderroer bør kun gives i små mængder, da de kan give luft i maven. Det vigtige er, at foderændring bør forgå gradvis for at der ikke skal komme fordøjelsesforstyrrelser.

Tørfoder

Rene grøntpiller kan erstatte lidt grøntfoder om vinteren, men man bør forsøge at skaffe mest muligt friskt Kraftfoder er meget energirigt og bør kun gives i begrænset mængde. Højst 10 g pr. kilo legemsvægt pr. dag. Færdigkøbt kraftfoder kan erstattes af grovvalset havregryn. Fuldfoder er ofte en blanding af kraftfoder og grøntpiller og kan bruges som erstatning for begge. Jo mere tørfoder der gives, jo mere vand behøver kaninen.

Gnavemateriale

Grene og blade skal gives året rundt. På denne måde får kaninerne værdifulde proteiner, vitaminer, mineraler og sporstoffer. Samtidig slides tænderne, som hos kaniner vokser hele livet. De bedste grene er fra lind, bøg, birk ask og frugttræer (uden umodne frugter på).

Aktivering

Kaniner er aktive dyr, der i fangenskab bør aktiveres. Man kan servere foder forskellige steder, så den skal søge efter det. Motion udenfor buret evt. med små agilitybaner eller kaninhop vil mange kaniner synes godt om. Under Danmarks Kaninavlerforening findes oplysninger om konkurrencer og træningsbaner.

Vær forsigtig med el-ledninger i stuen de virker meget tiltrækkende på kaniner.