|
Af veterinærsygeplejerske Heidi Kilime Nancke
Tilbage i februar så jeg et indslag i nyhederne der rystede mig. Det var et interview
med embedsdyrlæge Marit Holm fra Ilulissat i Grønland. I interviewet beskrev hun at
60-70 % af alle slædehunde i Grønland vanrøgtes i større eller mindre grad. Det var
uhyggelige billeder der blev vist i indslaget: hunde der havde fået tænder slået ud og
andre der var blevet sultet ihjel.
Her gik jeg og var af den opfattelse, at grønlændere var afhængige af deres dyr og
derfor passede godt på dem. Ifølge Marit har situationen ændret sig, da alle nu kan
få kontanthjælp. Grønlænderne er altså ikke afhængige af, at skulle ud at jage/fiske
for at overleve og derfor har de ikke det samme behov for hundene.
|